Jeg ville ønske jeg kunne flyve,
men det også kun fordi jeg går
- Tobias
Der er ikke noget
jeg kan sammenligne med solen
og vinden som blæser
og brænder min krop
Lyden af træets blade
Jeg har det ambivalent med det
Det hele
Jeg ville ønske jeg havde det sådan hele tiden
Men hvis jeg ikke havde det
På andre måder
Ville jeg så have det så godt
Som jeg har det
Som jeg ikke har det
Jeg ville ønske jeg kunne flyve
Men det også kun fordi jeg går
På autopilot
Skyder mig selv i foden
For at få noget jeg ikke leder efter
Jeg fandt nålen i høstakken
Ved at sætte ild til den
Mine egne fingre blev brændt
Så nålen faldt fra mit greb
Nu kan jeg kun tænde min egen cigaret
Så røgen er nu det som får mig til at slappe af
Før var det duften af din tilstedeværelse i min trøje
Jeg fylder hele min dag for dig
Bare for at vågne alene
Jeg fylder den med noget til at distrahere mig selv
Bare for at vågne alene
Jeg fylder mit hoved med tanker
Bare for at vågne alene
Jeg fylder mine øjne med tårer
Bare for at vågne alene
Jeg fylder mine ører med musik
Bare for at vågne alene
Jeg fylder min mund med mad
Bare for at vågne alene
Jeg fylder min skam med undskyldninger
Bare for at vågne alene
Jeg fylder mine undskyldninger med stilhed
Bare for at vågne alene
Jeg fylder dig i mine tanker
Bare for at vågne alene
Jeg fylder min verden med det jeg selv vil have
Bare for at vågne alene
Går i seng igen
For at vågne op alene
Shhh
Vær stille
Så du kan høre hvad hun siger
Vær opmærksom
Ik træd ved siden af
Shhhhhhhh
Træk vejret med mig
Ind gennem næsen
Og ud gennem munden
Hvad skal jeg overhovedet sige
Jeg skal leve for mig selv
Men jeg vil leve med dig
Shhhhhh
Det alligevel ikke en ting mere
Træk vejret
Bare mig
Jeg ligger nu i stilheden
For mig selv i en tomandsseng
Ville ønske jeg kunne lade som om du var irriterende igen
Nu du bare blevet en af dem
Jeg er bare en af dem
Når jeg ville have været den
SHHHHHHHHH
Mit eget hoved synes jeg er for meget
Jeg er en slave på en god dag
En slave til mine egne tanker
Til de ord du fortæller mig
Til dem omkring mig
Til jer
Så meget at jeg ikke kan tage en beslutning selv
Så meget en slave
At jeg ikke kan
selv
Jeg er en slave på en god dag
Holder det tilbage som jeg gerne vil sige
Som jeg burde sige
Jeg er en slave på en god dag
Hvis jeg stod på skyerne
Ville jeg så kigge ned på jorden
Eller blive ved med at søge op
I stedet for at kigge lige ud
Glem skyerne
Glem alt det op og ned
Det skal nok blive bedre
Hvis du bare lærer at kigge lige ud
Lige nu
En hånd på din skulder
Jeg har ikke brug for en slutning, for at komme videre
Ikke brug for noget dårligt, for at få det godt
Gå til højre, for at kunne gå til venstre
Kigge ned, for at kunne kigge op
Jeg har ikke brug for dig, for at kunne være mig
Jeg har ikke brug for noget
For at være noget
Jeg er noget
Jeg har ikke brug for tid, for at kunne se
Jeg skal bare åbne mine øjne